Om natten gik timer med at tale om tusind ting.
Snak og diskussion, så blev det morgen.
Jeg vågnede ved et kys, og du lavede kaffe.
Jeg sagde så farvel, og ønskede at vende om.
Vi stoppede tiden, jeg ville genopdage dig.
Knyttet til dig, og du til mig.
Verdenen lå for vore fødder.
Alt er så flygtigt, kun lidt tilbage.
Knap minder, øjeblikke der er væk.Så ofte sagde vi.
Der er intet der kan skille os.
Blæsten hørte dine ord, og sang din sang.
Jeg søgte ly i din krop, du lod sanserne flyve.
Fortabte i natten drømte vi om at drømme.
Livet er øjeblikke, og ting man ikke ænser.
Og når de er væk, når de er forstået.
Kan du ikke vende tilbage.
Alt er så flygtigt, kun lidt er tilbage.
Knap minderne.
Øjeblikke der er væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar